Strøm og el har fyldt meget den seneste tid, fordi energipriserne er skudt i vejret. Derfor er mange mennesker også blevet opmærksomme på, hvilket elselskab de har – og nogen har måske også set mulighederne og fordelene i at skifte elselskab. I Danmark er elmarkedet nemlig frit, og det betyder at man som forbruger har mulighed for selv at vælge leverandør.
Bliv meget klogere på, hvilke parametre du kan holde øje med, hvis du overvejer at skifte elselskab eller blot står i en situation, hvor du skal vælge et elselskab.
Fast eller variabel pris
En væsentlig faktor for nogen kan være muligheden for at vælge mellem en fastprisaftale og en variabel pris. Det er dog ikke alle selskaber, som i dag tilbyder en fast pris, og mange elselskaber anbefaler også at vælge en variabel pris, da det over tid er billigst. Dertil kommer muligheden for at bruge strøm og lave de strømslugende aktiviteter på tidspunkter, hvor den er meget billig. Dog kan det for nogen husstande være vigtigere at have trygheden i at kende priserne længere tid ud i fremtiden.
Gør derfor op med dig selv, hvad der er vigtigst for dig, og undersøg priserne på de forskellige aftaler og elprodukter hos forskellige elselskaber, når du skal vælge elselskab.
Muligheden for bæredygtig strøm
Muligheden for grøn og bæredygtig strøm kan være en anden væsentlig faktor, når man skal vælge elselskab. Flere elselskaber tilbyder i dag forskellige produkter og løsninger, når det kommer til grøn strøm. Da al strøm – både fra fossile brændstoffer og vedvarende energikilder i dag blandes sammen i elnettet, kan ingen elselskaber garantere, at præcis den strøm, der kommer ud af dine stikkontakter, er grøn. Derfor fungerer den bæredygtige strøm på den måde, at elselskaber med fokus på bæredygtighed indkøber grønne certifikater, der sikrer mere grøn strøm i det samlede elnet.
Strømtid er et eksempel på et elselskab, som tilbyder grøn strøm ved at sikre, at kundernes strømforbrug er dækket af grønne certifikater. Derudover tilbyder de også produkter med mulighed for yderligere CO2-kompentation. Ved at vælge et elselskab med fokus på grøn strøm, bidrager man derfor til efterspørgslen på grøn strøm og den samlede mængde grønne strøm i elnettet.
Kundeservice
En tredje faktor, der er væsentlig at have med, når man vælger elseksab, er kundeservice. Spiller åbningstiderne på telefonen en vigtig rolle? Er muligheden for at komme i kontakt med elselskabet uden for åbningstiderne via en vagttelefon vigtigt? Eller er det derimod hurtig svar på mail, eller måske muligheden for at blive ringet op, der er vigtigt?