Sukrin + steviasweet

Så mange kalorier sparer du ved at bruge Sukrin og Steviasweet

Sukrin + steviasweetTilbage i tiden blev sukker anset for at være et meget fint og eksklusivt produkt, hvorfor det også gik under navnet “Det hvide guld”. Sukker var meget dyrt, og det var kun overklassen, der havde råd til at bruge det i deres te og kaffe. Den dag i dag ser det en smule anderledes ud. Fødevareindustrien putter mere eller mindre sukker i alt, de kan komme i nærheden af, og det har med tiden også ændret navn til “Den hvide gift”, da det kan være rigtig skadeligt for kroppen, at indtage for store mængder.

Heldigvis er der kommet en række rigtig gode alternativer til ”Den hvide gift”, som hverken belaster kroppen eller blodsukkeret, på samme måde som sukker gør. Og det er netop dét, vi nu skal se nærmere på.

Prioriter sukkeret og erstat med Sukrin og Steviasweet

Rent smagsmæssigt er det svært at finde et alternativ til sukker, som lever op til samme smag. Men det er tæt på – og derfor at det værd at prøve af.

Er du egentlig klar over, hvor meget sukker du på en dag nemt kan komme til at indtage? For at give et par eksempler:

  • 1 liter frugtyoghurt = ca. 40 sukkerknalder
  • en plade chokolade = ca. 50 sukkerknalder
  • ½ liter sodavand = ca. 25 sukkerknalder

Ja, i Danmark er sukkerforbruget eksploderet de sidste mange år, og ikke uden grund, for fødevareindustrien putter det næsten i alt, de kan få lov til. Udover, at sukker kan give sundhedsproblemer som overvægt, så kan et overforbrug af sukker også give andre store skader:

  • uren hud
  • dårlige tænder
  • humørsvingninger
  • næring til svamp
  • Yderlige trang til sukker

Desuden lider en hel del mennesker af en slags “omvendt sukkersyge”, hvor de har for lavt blodsukker. Det man i dagligdags tale kalder for en “sød tand”.

Kroppen har brug for sukker, men ikke i det omfang, som vi indtager i dag. Det er derfor værd at overveje, hvornår det er nødvendigt at bruge rigtig sukker, og hvornår man eventuelt vil kunne erstatte det med for eksempel Sukrin og Steviasweet. Det gode ved Sukrin og Steviasweet er, at de hverken feder eller forstyrrer dit blodsukker – hvorfor de netop også er gode for diabetikere.

Sukrin

Sukrin er et naturligt, kaloriefrit sødestof, der er lavet af erythritol (Sukrin = erythritol), hvilket er en såkaldt sukkeralkohol. Erythritol har siden tidernes morgen været en del af menneskers kost, da det findes naturligt i blandt andet pærer, meloner og svampe. Det erythritolet, der er i Sukrin, er lavet af glukose, det vil sige druesukker, hvilket gennemgår en gæring, som omdanner al glukose til erythritol. Det vil altså sige, at Sukrin har nul kalorier samt et GI på 0, hvilket gør at Sukrin ikke påvirker blodsukkeret.

Steviasweet

Steviasweet kommer fra planten Stevia (Steviasweet =Stevia rebaudiana Bertoni), som indeholder et naturligt sødestof, der er op til 450 gange så sød som sukker. Den Grønne Stevia plante er den mest naturlige, og den smager lidt af lakrids. Hvid Stevia er det samme som Grøn Stevia, men her har man fjernet det grønne klorofyl, hvilket gør, at det får en mere neutral smag.

Stevia planten, som man bruger til Steviasweet, kommer fra den sydamerikanske plante Stevia rebaudiana Bertoni. Ligesom med Sukrin, så ligner Steviasweet næsten almindeligt sukker, og både Sukrin og Steviasweet stimulerer mæthedscentrene i hjernen hvilket gør, at kroppen føler at den har fået dækket sit behov for sukker. Ligeledes indeholder Steviasweet, ligesom Sukrin, også nul kalorier og har et GI på 0, hvilket gør at det ikke påvirker dit blodsukker. Det er derfor værd at overveje, om ikke noget af dit daglige sukker kunne udskiftes med enten Sukrin eller Steviasweet.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *